Feminint forstærket: Syv samtaler med kvindelige musikere | Svendborg Bibliotek

Feminint forstærket: Syv samtaler med kvindelige musikere

Feminint forstærket
Foto:Svendborg Bibliotek

- af Anya Mathilde Poulsen


Med få nærværende spørgsmål, og en ærlig interesse for kvinders tilgang til musik, åbner Anaya Mathilde Poulsen for syv spændende samtaler om emnet.
Syv forskellige kvindelige musikere fortæller om deres inspirationskilder, tanker og oplevelser med og indenfor musikken.

Hvorfor sætte særligt fokus på kvinder, når det handler om musik?
Det spørgsmål reflekterer forfatteren over i bogens indledning. Og det er selvfølgelig også noget de medvirkende har spekuleret over. Dels fordi frygten for at blive sat i reservat og kun få opmærksomhed i kraft af sit køn er til stede, og dels fordi flere af dem faktisk ikke har tillagt køn nogen særlig betydning i deres tilgang til musik.
Ikke desto mindre er det et spændende fokus, netop fordi det er underbelyst og ofte bliver tilsidesat med argumenter om, at køn er underordnet.
Men er det nu også det? Mit eget skråsikre bud er ja og nej :-)
Læs bogen, og se hvad du synes. Læs den også for at blive klogere på, hvordan syv seje musikere tænker og arbejder.  

De medvirkende er:

Signe Høirup wille- Jørgensen (Jomi massagve, Spemuaker Bite Me, Murmur)
Kirstine Stubbe Teglbjerg (Blue Foundation)
Henriette Sennevaldt (Under Byen)
Kira Skov (Kira & The Kindred Spirits)
Maria Laurette Friis (Tys Tys)
Ane Østergaard (Band Ane)
Soma Allpass

Dorte

Anya Mathilde Poulsen gæster Svendborg d. 10. maj.
Se mere her: Vilde kvinder, mørke toner | Svendborg Bibliotek

(2007)
Syv kvindelige rockmusikere fortæller om deres vej ind i musikken, om deres kampe for at opnå anerkendelse, om troen på det man laver - og troen på sig selv


Af: hd

Udgivet: Fredag 14. januar 2022 • Opdateret: Fredag 21. januar 2022