Dekorativt billede
Foto:Colourbox

BLIV IT-FRIVILLIG

Er du habil bruger af IT, og har du mod på at lære fra dig og hjælpe bibliotekets andre brugere? Så er det måske lige dig vi mangler.

Som IT-frivillig hjælper du med at løse enklere IT-problemer. Det kan f.eks. være brugen af offentlige hjemmesider, NemID, vejledning i brug af tablets, mobiltelefoner el.lign.

Er du interesseret i arbejdet som IT-frivillig, så kontakt:

Kasper Hagel Madsen på kasper.hagel.madsen@svendborg.dk

 

BLIV FRIVILLIG I JOHANNES JØRGENSENS HUS

Vi mangler frivillige til at møde publikum, når der er åbent for besøgende i digterhjemmet Fruestræde 15.

Kontakt Henrik Hagsholm Pedersen, hvis du vil høre mere på henrik.hagsholm.pedersen@svendborg.dk

Læs mere om Johannes Jørgensens hus her:

 

BLIV FRIVILLIG PÅ CREATE

Hvert år i uge 5 fejres tegneserier, computerspil og animation, når vi åbner dørene for CREATE.

Under festivalen har vi brug for en masse hjælpende hænder, så vi kan sikre os, at alle får en fantastisk oplevelse. Vi har derfor brug for dig, som har lyst til at blive en del af fællesskabet før, under og efter festivalen. Opgaverne er meget forskellige og der er derfor helt sikkert også noget, du kan hjælpe med. 

Som tak for din hjælp i forbindelse med CREATE får du selvfølgelig et festivalarmbånd, så du også selv kan opleve årets spændende aktiviteter.

Er du interesseret i arbejdet som frivillig på CREATE så kontakt:

Nanna Ask på nanna.ask@svendborg.dk

Læs mere om CREATE her:

 

BLIV FRIVILLIG SPROGTRÆNER

Behovet for at lære dansk er stort, og der er brug for dig!

 

Som frivillig sprogtræner er du med til at styrke de sproglige og faglige kompetencer hos voksne med en anden sproglig baggrund og på den måde hjælpe dem ind i det danske samfund.

Det drejer sig om at hjælpe med lektier eller samtale på dansk og vi forventer, at du er åben, tålmodig og kan lide at lære fra dig.

Vi tager udgangspunkt i dine ønsker og kompetencer, når vi matcher dig med en bruger. Herefter mødes I en gang om ugen ca. 2 timer i 6 uger.

Vi klæder dig på til opgaven med en introduktion til materialer og metoder og du bliver en del af et team af engagerede, frivillige sprogtrænere.

Er du interesseret i arbejdet som frivillig sprogtræner, så kontakt:

Maja Lisa Abildtrup på maja.lisa.abildtrup@svendborg.dk



Af: jbk

Udgivet: Onsdag 26. februar 2014 • Opdateret: Torsdag 24. august 2023