Prinsen af ondskab | Svendborg Bibliotek

Prinsen af ondskab

Prinsen af ondskab
Foto:Svendborg Bibliotek

Prinsen af ondskab (1. bog i serien, The folk of the air) af Holly Black.


Vi har valgt at anbefale, at folk skal læse bogen Prinsen af ondskab, fordi vi synes, det er en helt vildt god bog, som er skrevet, så man virkelig kan leve sig ind i den. Vi vil sige, at aldersgruppen er 14+, fordi der er vold og lidt sex i den. Den er inklusiv til LGBTQ+ og handler også om at være ung (dog i en magisk verden).

Den handler om den magiske verden, som er et parallelunivers af den menneskelige verden. I denne magiske verden bor der alfer, feer, dværge og alle mulige andre magiske væsner, der alle bliver beskrevet som noget af det smukkeste der findes, og så er der Jude og hendes tvillingesøster, der under tvang, da de var helt små, blev ført til den magiske verden sammen med deres storesøster, der er halvt menneske og halv rød hue.

Nu bor de alle ved storesøsterens far, en rødhue, der er general.

Kongen som er ved at gå af tronen efterlader den til en af hans 6 børn, det tyder dog på, at det bliver den ældste søn ved navn Prins Dain.

Men for at sikre sig tronen opsøger Dain Jude og beder hende om at blive spion for ham. Igennem hele bogen bliver Jude grov mobbet af den yngste kongesøn Cardan og hans venner, så da hun får chancen til mere magt, tager hun imod tilbuddet og bliver dermed spion og kommer ud på alle mulige farlige opgaver.

Under alt dette forelsker hun sig også i den rødhårede Loke, der har en forkærlighed for drama og eventyr.

Prinsen af ondskab er en bog om kærlighed, være anderledes, søskendeskab, krig og magi.

Vi kan rigtigt godt lide denne bog, da den også viser hovedpersonen fra hendes mørke og ikke specielle sider. Man kan også relatere mere til hende, når de ikke beskriver hende som perfekt. Man får også virkelig et indblik i hvor onde og modbydelige disse magiske væsener er, når det ikke er en af deres egne de står overfor.

Det er en af vores absolutte favorit bøger og vi synes folk skal give den et forsøg.

Vilma og Ronja, praktikanter

Holly Black: Prinsen af ondskab
Serie: 
Af Holly Black (2019)
Fantasy. Jude og hendes søster Tarryn er som børn blevet bortført til den eventyrlige verden Faerie. Her vokser de op blandt feer, alfer og elvere. Men det er hårdt at være et dødeligt menneske blandt gudesmukke og udødelige skabninger


Af: hd

Udgivet: Fredag 3. november 2023 • Opdateret: Fredag 3. november 2023