Sophies Valg af William Styron | Svendborg Bibliotek

Sophies Valg af William Styron

Sophies Valg af William Styron
Foto:Svendborg Bibliotek

Sophies Valg er en enestående roman, der efter mange år i dvale blev genudgivet i 2020. Det fortjener den.


Filmen Sophies Choice med Meryl Streep i hovedrollen er langt mere kendt end William Styrons roman, der er forlæg for filmen. Filmen er god, men som med så mange andre tilfælde er romanen langt bedre.

Det hele begynder på et pensionat i Brooklyn. Her møder den unge forfatter Stingo det umage par Sophie og Nathan. 2. verdenskrig er slut et par år før, men den spøger stadig uanset, hvor i verden man befinder sig. Således har polske Sophie overlevet udryddelseslejren Auschwitz, og den historie bliver langsomt foldet ud i takt med at Stingo forelsker sig i Sophie.

Det er en gribende, velfortalt og samtidig humoristisk fortælling fuld af gru og tragiske skæbner.

Jesper

William Styron: Sophies valg
Af William Styron (2020)
Sophie, der overlevede rædslerne i Auschwitz, finder efter krigen sammen med den amerikanske jøde Nathan i New York. Deres samliv ødelægges af hendes skyldfølelse over at have overlevet jødeforfølgelserne
Emneord: jøder kvinder


Af: hd

Udgivet: Mandag 4. april 2022 • Opdateret: Mandag 4. april 2022