Skabt som mand & kvinde af Ditlev Tamm | Svendborg Bibliotek

Skabt som mand & kvinde af Ditlev Tamm

Skabt som mand & kvinde
Foto:Svendborg Bibliotek

Mød François-Timoléon de Choisy, der fødes som dreng, iklædes pigetøj og siden boltrer sig ved Solkongens hof i alle de muligheder dette maksimalt udvidede kønsspektrum øjensynligt åbner, i slutningen af 1600-tallets Frankrig. Når man, som Choisy, fødes ind i en i en gejstlig familie forstås.


Vi følger Choisys livsbane ind og ud af identiteter som feteret skuespillerinde på Paris´ største scener, rig enke, intellektuel mentor og sengekammerat for unge gejstlige piger, begavet embedsmand og uforbedrelig ludoman.

Historien om Choisy fortælles i en skøn lille lilla bog skrevet af retshistoriker og professor Ditlev Tamm, som de fleste vil kende fra hans forskning i retsopgøret efter 2. verdenskrig. I de seneste år er han også sprunget ud som levende bevis på, at man sagtens kan skifte stil i en sen alder fra klassisk professorlook til flamboyant queer.

Forfatterens veninde P er en vigtig medfortæller i romanen. Det er nemlig hende, der sætter Tamm på sporet af romanens historiske hovedperson. Dialogen mellem de to ualmindeligt vidende og højt reflekterende fortællere trækker den flere hundrede år gamle historie helt ind i vores moderne virkelighed på en – for en roman – anderledes og super inspirerende måde.

Nanna



Af: hd

Udgivet: Onsdag 16. februar 2022 • Opdateret: Onsdag 16. februar 2022