Græshoppejunglen af Andrew Smith | Svendborg Bibliotek

Det er nemlig én af de mest originale fortællinger, jeg længe har læst. Sin egen klassiker helt igennem.

Og ikke uden grund er forfatteren, Andrew Smith, blevet sammenlignet med bl.a. J.D. Salinger (Catcher In The Rye / Forbandede ungdom). Begge forfattere skildrer og rammer ungdommens nerve og uro. Fortællerstemmen i Græshoppejunglen tilhører Austin på 16 år, men bogen kan sagtens læses af unge og voksne i alle aldre.  

På overfladen er Græshoppejunglen en absurd sci-fi historie om at undslippe verdens undergang, som den udspiller sig i en lille flække i USA. Under overfladen bobler historien af andre dybe temaer.
I udkantsbyen Ealing er der, for et ungt menneske intet at foretage sig ud over at ryge cigaretter på en halvtom parkeringsplads, mens de ældre brødre sendes i krig i Afghanistan, og mødrene dulmer angsten, for ikke at se deres sønner igen, med Xanax (benzodiazepin).

Ud over krig og kedsomhed hærges Ealing af nogle gigantiske græshoppelignende insekter, der ved et uheld slippes løs og æder alt og alle. Austin, Robby og Austins kæreste Shannon møder livets udfordringer, som et vaskeægte trekløver, og lige før alting går galt, danser de lykkeligt forvirrede rundt til Rolling Stones nummeret Gimme Shelter, der bliver lydsporet til bogens skæve men skarpe samfundskritik.

Mest af alt handler bogen dog om kærlighed og venskaber, når de er stærkest. Kærlighed til det samme køn og til det modsatte, og venskab som det opstår i teenageårene. Bogen føles frisk og levende, fordi sproget emmer af tvivl, usikkerhed og selvsikkerhed, i det hele taget af overgang fra barn til voksen. Græshoppejunglen er svær at beskrive med de rette ord. Læs den.

Dorte