Børnebiffen - se kortfilm med de yngste | Svendborg Bibliotek

Børnebiffen - se kortfilm med de yngste

Børnebiffen
Foto:Børnebiffen.dk

3-7-årige børn og deres forældre har fået en tidlig julegave i form af streamingsitet børnebiffen.dk. Her findes knap 400 af Filminstituttets korte film, som man kan se derhjemme. Rigtig god fornøjelse.


Mange børnebibliotekarer har gode erfaringer med at vise Filminstituttets film for de yngste på biblioteket, hvor de vækker begejstring, nysgerrighed og talelyst. På børnebiffen.dk får børnene nu også mulighed for at se filmene derhjemme, alene eller sammen med deres forældre. Og de kan frit vælge hvilke og hvor mange film, de vil se.

Det er Filminstituttet og DBC Digital der er gået sammen om at udvikle det nye tilbud, som er gratis for folkebibliotekerne. Det vil sige, at alle landets biblioteksbrugere har ubegrænset adgang til de knap 400 film på børnebiffen.dk, ved at bruge det samme bibliotekslogin som de bruger på Filmstriben Fjernadgang.

Filmene på børnebiffen.dk kommer fra mange steder i verden – og selvfølgelig fra Danmark. De er kurateret af Filminstituttet til målgruppen 3-7 årige, og udgør en mangfoldighed af filmtyper og fortællinger, stemninger og udtryk.

KLIK OG SE FILM MED DIT CPR.NUMMER OG BIBLIOTEKSLOGIN HER

Børnebiffen.dk



Af: na

Udgivet: Fredag 3. december 2021 • Opdateret: Tirsdag 7. december 2021