Georgkomplekset af Kirsten Hammann
MISUNDELSE ER EN GRIM TING, men heldigvis er Kirsten Hammann ikke bange for at vise os velfærdsmennesker hvordan vi tager os ud fra vores værste sider i sine bøger.
I Georgkomplekset møder vi den engang så feterede, men nu skriveblokerede Georg. Og han er trist. Nej vred. Nej OND af misundelse.
Han misunder andre kunstneres succes og værst står det til i hans eget hjem, hvor hans kone har fået et klækkeligt forskud fra et stort forlag og arbejder på en irriterende bestseller.
Det rabler for Georg i en vanvids-hverdagsfortælling om oppustede egoer, desperation og afskårne lemmer.
Læs den og se din egen grimme dumme misundelse direkte i øjnene!
Og mød forfatteren, når jeg taler med hende om hendes fantastiske, satiriske, morsomme og afslørende forfatterskab torsdag den 2. marts på Svendborg Bibliotek: https://svendborgbibliotek.dk/arrangementer/forfattersamtale-kirsten-hammann
Nanna
Udgivet: Torsdag 23. februar 2023 • Opdateret: Fredag 14. juli 2023