Ordblindeuge 40: Personalet anbefaler | Svendborg Bibliotek

Ordblindeuge 40: Personalet anbefaler

Arne Jacobsen
Foto:Svendborg Bibliotek

Arne Jacobsen - biografi af Dorte Nielsen


Du kender sikkert myre-stolen eller andet design af Arne Jacobsen. Men ved du, at han som 19-årig drømte om at blive sømand? At han i 1943 flygtede til Sverige? Eller at han efterlignede en anden berømt stol, da han fik idéen til Myren?

I denne bog kan du læse fakta om Arne Jacobsens liv og virke som arkitekt og designer. Du kan læse om hans barndom, opvækst og livet som familiefar. Bogen giver desuden et godt indblik i hans værker, og du kan se billeder af stole, lamper, vandhaner, akvareller samt flere af hans berømte bygningsværker.

Arne Jacobsen levede fra 1902 til 1971. Han blev internationalt kendt og anerkendt for design og arkitektur. Værkerne står i dag som moderne klassikere og flere af dem er sågar fredet.

Som der står skrevet bag på bogen: Hvis du gerne vil vide så meget som muligt om Arne Jacobsen og hans design - på kortest mulige tid - så er dette bogen for dig.

God læselyst.

Dorte

Bestil bogen her.



Af: hd

Udgivet: Fredag 29. september 2023 • Opdateret: Fredag 29. september 2023