Ny app til Netlydbog og eReolen | Svendborg Bibliotek

Ny app til Netlydbog og eReolen

eReolen

App’en giver som noget nyt mulighed for at hente både e-bøger og netlydbøger og afspille dem uden internetadgang.


eReolen og Netlydbog lancerer nu en ny fælles app under navnet "eReolen", der samler e-bøger og netlydbøger i samme app. App’en giver som noget nyt mulighed for at hente både e-bøger og netlydbøger og afspille dem uden internetadgang. Indtil nu har netlydbøger kun været tilgængelige ved online streaming.

 

Den ny app præsenterer masser af inspiration til læsning og lytning og vil vise nyheder, videoer, forfatterportrætter og anmeldelser fra de to websites.

 

I første omgang vil app’en blive tilgængelig i App Store, hvorfra den kan hentes ned til iPad og iPhone. App’en kan hentes i App Store fra juli. Senere bliver den nye app tilgængelig i Google Play til Android brugere. Det er stadigvæk muligt for Android brugere samt MAC og PC brugere at benytte den gamle app.

 

Væsentlige forskelle mellem den gamle og den nye app:

Bemærk venligst en række elementer i den nye app, der adskiller sig fra den gamle:

 

Layout

Den nye app har et væsentlig anderledes layout end den gamle app.

 

Downloadede materialer
Downloadede e-bøger kan ikke overføres fra den gamle app til den nye app, men dine lån følger selvfølgelig med.

 

Du kan kun tilgå dine lån og downloadede e-bøger/lydbøger, når du er logget ind. Det vil sige, at til forskel fra den gamle app, kan du ikke læse e-bøger, der er downloadet til app'en af en anden bruger. 

 

Internet påkrævet ved log in

For at skifte bruger på app'en, skal du have forbindelse til internettet. Derfor er det en god idé, hvis du tager app'en med på ferie, at du forbliver logget ind i app'en. Du kan læse dine downloadede e-bøger/lydbøger, når du er logget ind - også uden internetforbindelse. Hvis du skal skifte bruger på app'en, så skal du have forbindelse til internettet.

 

Procentsats i reader

Der er ingen procentsats i den nye reader, så hvis du skal huske en bestemt side, skal du sætte et bogmærke. Bogen husker, hvor du er kommet til.

 

Se mere på Netlydbog.dk



Af: nj

Udgivet: Onsdag 9. juli 2014 • Opdateret: Onsdag 9. juli 2014