Svendborg Bibliotek

Lektørudtalelse

Forfatter : Torben Bråe Olesen

Kort om bogen

Sally har svært ved at dele sine ting og sin mor med Nico, som er kommet på en legeaftale. For børn på 3-6 år

Beskrivelse

Nico kommer for lege med Sally, men han må ikke lege med bamseegernet, så derfor lægger mor bamsen ind i skabet. Sally beslutter, at Nico heller ikke må lege med sengen så hun skubber sengen og flere andre ting ind i skabet. Inde fra stuen følger fjernsynet og sofaen, og hun henter også fra badeværelset og køkkenet. Sally kommer også i tanke om, at Nico heller ikke må lege med mor, så hun bærer mor ind i skabet. Da dørklokken lyder, skynder Sally sig at gemme endnu flere ting fra lejligheden. Alt er væk, nærmest alt er i skabet, men det bliver måske lidt ensomt for Sally? Illustrator har udgivet flere bøger på dansk, fx Berta passer hund

Vurdering

Billederne er let fortegnede med store kroppe i forhold til hovederne. Rummene er også fortegnede med vinkler og i størrelsesforholdene mellem inventar. Farverne er afdæmpede, fx lyseblå og lyserød. Historien fungerer godt overfor komikken i de spinkle tegninger

Andre bøger om samme emne

Om emnet findes fx også Ida og lykkefeen. En mere generel bog om emnet er fx Hvis ven?