Svendborg Bibliotek

Lektørudtalelse

Forfatter : Torben Bråe Olesen

Kort om bogen

Digte om et barn og dets sovedyr, Nalle. I kreative rim og levende illustrationer fortælles om en række dagligdags situationer i en drømmende og humoristisk tone. For børn på 3-6 år til sproglig stimulering og efterfølgende dialog

Beskrivelse

Digte og billeder fra en dag, der starter med at "jeg strækker mig og nynner". Dagens små situationer beskrives fra en lille barns synsvinkel: Det kan jo ske at ens sovedyr, Nalle, løber rundt i skovbunden og leder efter sine sko, at toilettet lugter som om giraffen har slået en prut, eller at man er sengeliggende med snot i næsen, men når man så bliver frisk igen, venter gyngen i haven. Illustrator har tegnet til mange børnebøger fx  Dengang Amalie fik sindssygt mange papforældre og Omars altan. Forfatteren har bl.a. tidligere udgivet Klappelade syltefisk med små fantasifulde rim om dyr og fantasifulde fænomener

Vurdering

Det er en dejlig, lyrisk fantasiverden, der sprogligt udfolder de små oplevelser let humoristisk. De kreative, farverige, enkle drømmebilleder i kridt og forskellige teknikker understreger barnets vinkel på fortællingerne

Andre bøger om samme emne

Rimene er indimellem lige på grænsen til at være vrøvlevers og lidt i familie med Thorstein Thomsens måde at rime på i fx I den store mælkevej og Duerne og fluerne og fruerne og andre remsedigte