Svendborg Bibliotek

Lektørudtalelse

Forfatter : Marion Tirsgaard

Kort om bogen

Løft flapperne, og få en masse fakta om vores planet Jorden og gode idéer til, hvad du kan gøre for at passe bedre på Jorden. Til børn fra 5-8 år

Beskrivelse

Papbilledbog med flapper om Jorden, der i otte dobbeltopslag sætter fokus på vores planet og peger på nogle af de ting, der er skyld i forurening og klimaforandringer. Bogen er delt op i kapitler, der kommer rundt om temaer som vand, landbrug og mad, planter og dyr, forbrug og overforbrug, men bogen peger også på, hvad vi kan gøre for at få en grønnere fremtid, og hvad du selv kan gøre for at passe på vores planet. Bogens mange fakta uddybes under de enkelte flapper, som har forskellige størrelser og former. Med illustrationer og tekst sat med forskellige skrifttyper og størrelser. I samme serie findes Alvildas løft flappen - spørgsmål og svar om dyrtil en yngre målgruppe

Vurdering

En flot, appellerende og aktuel billedbog, der på en aktiverende måde og lidt nedslagsagtigt serverer en masse fakta om Jorden. Bogens form og illustrationer vil umiddelbart appellere til en yngre målgruppe end indholdet sprogligt og forståelsesmæssigt er egnet til. Bogen er illustreret i en farverig, lidt karikeret og naiv tegnestil

Andre bøger om samme emne

Af lignende findes fx Vandi serien "Hjælp vores planet!" og Hvad sker der med vores jord?