Svendborg Bibliotek

Lektørudtalelse

Forfatter : Johanne Elvers Madsen

Kort om bogen

To indbydende bøger om mønstre og former, farver og tal, med naturmotiver. For børn i alderen 2-7 år, men børn og voksne i alle aldre vil nyde at udforske de smukke billeder

Beskrivelse

Papbøger med faneblade. Malede naturmotiver i klare farver, med tekst der lægger op til dialogisk læsning. I "Farver og tal" har hvert opslag en farve, med dyr, planter mm. i den pågældende farve og antallene 1-10. Teksten opfordrer til at "finde alle de lilla ting". I "Mønstre og former" har hvert opslag en form, fx stribet eller spiralformet. Dyr og planter på siden har samme form undtagen én, der skiller sig ud. Teksten opfordrer til at sætte ord på motiverne og finde den, der skiller sig ud. Skaberne af de to bøger er Hvass&Hannibal, en københavnsk designduo, der består af Nan Na Hvass & Sofie Hannibal

Vurdering

Virkelig indbydende og æstetisk smukke bøger. De egner sig til dialogisk læsning og begrebsindlæring, men mest af alt egner de sig til at blive nydt og oplevet. Fungerer på forskellige niveauer, alt efter barnets alder: Små børn vil nyde de klare farver og naturmotiver og større børn vil nyde "find" elementet, og de eksotiske dyr og planter med sjove navne som kornaks og myrepindsvin

Andre bøger om samme emne

Minder i æstetik og emne om Dyretællebogen med Scherfigs junglemotiver, der henvender sig til de yngste af børnene. En anden smuk serie om former, farver og modsætninger er PatrickGeorges Farver m.fl