Svendborg Bibliotek

Lektørudtalelse

Forfatter : Lisbeth Thue Hansen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Bøgerne i serien Tæt på naturen er velegnede til oplæsning for mindre børn. Selvlæs fra 3. klasse, 9 år

Beskrivelse

Bøgerne har et lommeformat med hårdt omslag og er oversatte fra svensk - udkom 1. gang i 1992. Illustrationerne er dominerende på opslagene. De er tegnet i en naturalistisk streg. Teksten er placeret med en mindre typografi på 3 til 5 linjer nederst på bogens sider. Man kan i Husskaden læse om skadeparrets liv, deres sammenhold med opbygning af reden, hunnen på rede, æg, unger, fodring til ungerne forlader reden og kan klare sig selv. Pindsvinet drejer sig ligeledes om dyrets opvækst fra ungerne fødes med bløde pigge til de efter sæsonen igen går i vinterhi. Illustrationerne fortæller, hvad teksten fortæller. Sidste opslag fortæller, at pindsvinet er fredet i Danmark

Sammenligning

Der findes ikke fagbøger om de to dyr for målgruppen. Alle er skønlitterære titler. Der er flere fagbøger, der omhandler skovskaden og pindsvinet for børn fra 10 år

Samlet konklusion

Husskaden og Pindsvinet er små billedbøger til oplæsning for mindre børn. Børn fra 9 år kan selv læse bøgerne, men de er ikke anvendelige til faglige læsekurser, idet de ikke opfylder kravene for, hvad en fagbog bør indeholde. Bøgerne er oplysende men dækker kun episoder af dyrenes liv. Derfor må eleven søge mere viden om emnet, hvis dyrene skal beskrives i en opgave