Lektørudtalelse
Forfatter : Dorthe Grønbæk
Kort om bogen
Fire nye historier om pigen Elna og hendes oplevelser i naturen. Fra 2-5 år
Beskrivelse
4 kvadratiske bøger i serien "Elna-bøgerne" om pigen Elna. I "Elna drager ud" er det snevejr, og Elna er en ridder med kappe og sværd, og hun kigger efter spor fra en drage. Det er regnvejr i "Elna tryller i regnen", og hun har gummistøvler på og hopper i mudder. Elna holder sin helt egen fest i "Elna holder fest", og naboens dumme kat kommer til festen, selvom den ikke er inviteret. Elna laver havearbejde for mormor, da et lille pindsvin vågner af sin vintersøvn i "Elna ser et pindsvin". Der er tidligere udkommet 4 historier om Elna fx Elna møder en krabbe. Forfatteren har både skrevet og illustreret bøgerne
Vurdering
Charmerende illustrationer og små søde historier om Elnas fine oplevelser i naturen. Har samme stemning og tone som de tidligere bind i serien
Andre bøger om samme emne
I Inger Tobiasens dejlige serie om Ida fx Ida og blæsten får pigen Ida også flere gode oplevelser udenfor i naturen. De fantastiske bøger om Rita og Krokodille giver også mange sjove naturoplevelser og i Rita & Krokodille - pindsvinet møder de også en pindsvin