Kejser Augustus, der efterfulgte Cæsar, endte som enehersker for romerriget i næsten et halvt århundrede. Siden antikken har mange skrevet om ham. Her er det John Williams, der fortæller hans historie på en måde, som vil gribe hans store publikum

Indholdsmæssigt beskæftiger Williams sig med det centrale i det at være et menneske. Her i en historisk ramme, som han giver autencitet ved at lade bogen bestå af en række breve og andre optegnelser af angiveligt fra forskellige historiske og opdigtede personer fra samtiden. Han skaber et portræt af statsmanden som et menneske, underlagt en skæbne, som i hans tilfælde betyder en tilværelse som evigt mål for skrupelløse hofintriger. Bogen er fra 1971 og vandt "National Book Award", men den fremstår som frisk. Eviggyldig om man vil

Williams har i sine tidligere romaner vist, at han er en sprogligt sikker, fantastisk forfatter, der graver dybere end de fleste af kolleger, og som til og med gør det med en lethed, som kun få andre mestrer. Her udnytter han den historiske ramme og en avanceret komposition til at fange os ind, og det lykkes ham at gøre skæbne og valg til noget, vi selv i vores lykkesøgende nutid kan genkende. Den fragmentariske opbygning gør bogen vanskelig at falde ind i, men holder man ved over et par kapitler bliver man belønnet med en dybt berørende historie om mennesket Augustus

Man kommer til at mindes Graves' Jeg, Claudius, men Williams er vægtigere