No pasarán er for unge og voksne yndere af politiske spændingshistorier

Det er 25 år siden, læserne sidst hørte noget til Max Fridman, men i beretningens egen tidsregning er der kun gået få dage siden begivenhederne i det foregående album, Menneskejagt i Istanbul, 1986. I den nye fortælling drager den tidligere spaniensfrivillige Max Fridman mere eller mindre modstræbende til Barcelona for at finde en gammel bekendt, og det varer ikke længe, før han igen er dybt involveret i kampene mellem de stridende parter i den spanske borgerkrig. Det gør ikke opgaven lettere, at han en stor del af tiden må tage sig af den belgiske journalist Claire Blon med de dejlige blå øjne; men de to har brug for hinanden i den spanske hvepserede, hvor det er umuligt at skelne venner fra fjender. No pasarán samler tre originale albums i ét bind og føjer desuden et omfattende ekstramateriale til selve tegneserien i form af kilder, skitser, forsider, mv

Fortællingerne om Max Fridmans færden i mellemkrigstidens politiske brændpunkter har mange lighedspunkter med romaner af forfattere som Graham Greene, Ernest Hemingway og vores egen Leif Davidsen

Giardinos medrivende spionthriller med kraftige politiske overtoner er både dygtigt skruet sammen og elegant formidlet i en helt personlig version af Hergés klare linje. Den smukke farvelægning fuldender billedet af en formidabelt flot udgivelse. Albummet risikerer let at komme til at havne øverst på listen over årets tegneserier