Svendborg Bibliotek

Lektørudtalelse

Forfatter : Lotte Lykke Simonsen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Billedbog om hvordan vi alle kan bidrage til en grønnere hverdag - for de mindste fra 3 år og deres voksne. Vil også egne sig fint til en undervisningssituation til de mindste klasser

Beskrivelse

Den australske forfatter udgav i 2008 10 ting jeg kan gøre for at hjælpe verden. Her er en ny billedbog fra forfatterens hånd i lidt samme genre. Hvordan kan både børn og voksne være med til at gøre deres hverdag grønnere? Det giver denne billedbog 10 svar på - lige fra at spise æg fra fritgående høns til morgenmad, at hjælpe med at hænge vasketøjet til tørre udenfor, købe ind i stofposer, lave gaver selv, være med til at bage sit brød selv og tage lidt mere tøj på i stedet for at åbne for varmen. 10 enkle ting der kan ske mellem morgenmad og sengetid! Bogen er lavet af genbrugsmaterialer og er igennem hele bogen udstanset på sjove måder og vinkler. Der er huller og udskæringer, der giver sjove overraskelser bogen igennem. Illustrationerne er meget enkle, og farverne er holdt i en douce stil. Teksten er kort, og står i en stor sats. Til hjælp for den voksne står forklaringer til de enkelte ting med småt. En fin bog til at fortælle og undervise de mindste om vigtigheden af at bevare deres verden omkring dem

Sammenligning

Der er endnu ikke så mange bøger om emnet, og slet ikke så enkelt fortalt som omtalte bog. I 2009 kom Hvad sker der med vores jord?, i 2008 10 ting jeg kan gøre for at hjælpe verden

Samlet konklusion

En fin lille brugbar bog om hvordan vi alle kan være med til at gøre verden grønnere!