Svendborg Bibliotek

Lektørudtalelse

Forfatter : Kirsten Thorning Thagaard

Anvendelse/målgruppe/niveau

Bogen henvender sig primært til pædagog- og lærerstuderende, men vil være interessant for alle, der beskæftiger sig med musik for børn og unge

Beskrivelse

Den ret omfattende bog, som er både en lære- og en inspirationsbog, indledes med forord, indledning og en såkaldt læsevejledning, som opsummerer bogens 12 kapitler. Bogen belyser musikkens musiske, kropslige og dramatiske udtryk, samt hvordan børn udtrykker sig gennem nye medier. Den giver en grundig indføring i musikkens grundbegreber og musikfaglige aktivitetsformer med udgangspunkt i tværfaglige og eksperimenterende aktiviteter, herunder drama. Bogen er skrevet af en erfaren underviser og pædagog i et veloplagt, flydende og forståeligt sprog og kommer godt ud i alle kroge af emnet. Der er enkelte nodeeksempler og figurer, og bagest i bogen er en omfattende litteraturliste, internetsteder og stikordsregister. Forfatteren underviser på tidligere Jydsk Pædagog-Seminarium og har tidligere skrevet Musik & pædagogik, 1997 og sammen med Kirsten Fredens Musikalsk læring, 2001

Sammenligning

Der findes andre bøger til faget "udtryk, musik og drama" i pædagoguddannelsen, fx Udtryk, musik og drama for pædagoger, 2001, som dog ikke er så omfattende

Samlet konklusion

Grundig og inspirerende bog om musikundervisning med en fin blanding af teori og praksis primært til pædagogstuderende, men den vil også være af interesse for en bredere kreds af musikundervisere for børn og unge