Svendborg Bibliotek

Lektørudtalelse

Forfatter : Lotte Lykke Simonsen

Det kan næsten ikke blive mere aktuelt! En ny bog om prinsesser - med prinsessehistorier fra hele verden. Karen Mukupa, måske bedre kendt som Miss Mukupa, har samlet 10 forskellige historier, hvor prinsesser i alle facetter er hovedpersoner. Den første historie er Mukupas egen historie fra Zambia, om hvordan hun fik sit navn, de andre efterfølgende ni historier, spænder vidt, og har eventyr fra Swaziland, Irland, Indien, Japan, Rusland, og fra Danmark er den elskede historie med ærten og prinsessen også med! Sproget er godt og nutidigt, samtidig med at den ægte eventyrstemning er bevaret. Alle historierne er illustreret af Lars Gabel, som med en farverig og lidt anderledes streg, giver historierne ekstra liv. Der findes flere antologier om prinsesser, sidst er udkommet Prinsessen på glasbjerget og andre eventyr om prinsesser 2003. En bog, som tager læseren og lytteren med ud på eventyr - med smukke prinser og prinsesser, guld og glimmer. Oplæsning fra 6 år og selvlæsning fra 10-11 år