tilbage
Det flamske maleri : roman
__
Arturo Pérez-Reverte
__
Arturo Pérez-Reverte
Af Arturo Pérez-Reverte (1993)
Kriminalroman. Under restaureringen af et 1400-tals maleri, opdager en konservator, at der dengang blev begået et mord. I et forsøg på at løse gåden begynder hun at rekonstruere det skakparti, som er maleriets motiv
Anmeldelse
Anmeldelse af: Det flamske maleri af Arturo Pérez-Reverte
2011
Marit Haugaard
Anmeldelse af: Det flamske maleri
af Jakob Levinsen
Berlingske tidende, 1993-10-27, 0106-4223, Anmeldelse af: Det flamske maleri
af Peter Poulsen
Politiken, 1993-10-31, 0907-1814, Anmeldelse af: Det flamske maleri
af Bent Windfeld
Kristeligt dagblad, 1993-11-12, 0904-6054, Anmeldelse af: Det flamske maleri
af Lars Bonnevie
Weekendavisen, 1993-12-10, 0106-4142, Anmeldelse af: Det flamske maleri
af Anne Chaplin Hansen
Jyllands-posten, 1994-01-04, 0109-1182, Anmeldelse af: Det flamske maleri
af Johs. H. Christensen
Det fri aktuelt, 1994-01-13, Anmeldelse af: Det flamske maleri
af Jan Bitsch Steffensen
Pinkerton, Nr. 50 (1994), 0107-5292, S. 52-53Lektørudtalelse
2019
Jesper Nim Hansen
Under restaureringen af et maleri fra 1471 opdager den unge konservator Julia en overmalet indskrift. Indskriftet antyder at der for 500 år siden blev begået et mord, men også at løsningen påden gamle mordgåde kan ligge skjult i maleriets centrale motiv: Et skakparti. Julia begynder at grave i fortiden, mystiske dødsfald indtræffer, og det bliver for alvor farligt da hun, i et forsøgpå at trænge til bunds i det fortidige drama, begynder at rekonstruere det gamle skakparti med hjælp fra et par venner. De udfordres til at videreføre partiet fra stillingen på maleriet, og bliverpå én gang spillere og brikker i et bogstaveligt talt eksistentielt skakparti mod en anonym, morderisk modspiller. Med det gamle maleri som spejlingspunkt mellem fortid og nutid fører den spanskeforfatter sine personer (og ikke mindst sin læser) gennem en filosofisk/psykologisk skak-labyrint frem til dobbeltgådens endelige løsning. Referencer til kunst-, musik-, litteratur- ogskakhistorien er sammen medtræk-analyser og tilhørende diagrammer en del af den omhyggelige iscenesættelse, der ikke er uden (selv)bevidst ironi. Og - jo, såmænd -historien er en anelse forskruet,men den er først og fremmest djævelsk besnærende, spændende og utroligt underholdende