Da Svendborg kom på litteraturens verdenskort

Billet: 50 DKK
Ernst-Ullrich Pinkert
Foto: Ernst-Ullrich Pinkert
– Brechts digtsamling Svendborgdigte og danskerne
Date
Tid
16:30 - 18:30
Adresse
Svinget 1 5700 Svendborg
Billet: 50 DKK

Ernst-Ullrich Pinkert har i mere end 40 år været ansat som litteratur- og kulturforsker i Sverige, Frankrig og Danmark – de fleste år dog som lektor í tysk på Københavns Universitet og Aalborg Universitet. Ernst-Ullrich har i nogle år beskæftiget sig med Brechts forfatterskab, og det resulterede i flere publikationer, bl.a. i to bøger.

Brechts Svendborgdigte bliver regnet som et bidrag til verdenslitteraturen. Foredraget behandler det brede og produktive spændingsfelt mellem den globale verdenslitteratur, det nationale, Danmark, samt det lokale Svendborg.

Foredragets omdrejningspunkt er behandlingen af dette spændingsfelt i Brechts digtsamling Svendborger Gedichte og slutter med en analyse af digtet ”Til efterkommerne” som måske er Brechts mest aktuelle digt, skrevet i 1939, men på en rystende måde aktuel i et demokratisk Europa, der er under pres fra autokraterne både i Øst og i Vest.