Ugens anbefaling | Svendborg Bibliotek

Tag med på en vild og sanselig tur gennem fem generationer, hen over kontinenter, ind i væksthuse og ud i urskoven, i fortiden og i fremtiden. Det er en stort anlagt og kompleks klima- og slægtsroman med internationalt tilsnit om overlevelse, køn og identitet, kærlighed og botanik.

'Rosarium' er en vildtvoksende og eventyrlig slægtsroman, hvor menneskets forhold til planteriget spiller en ekstraordinær rolle. Handlingen bygger på den forestilling, at planter og mennesker er mere forbundne end som så og dybt afhængige af hinanden for at overleve.

”Ved du at mennesket har knap tyve tusinde gener, men at en lille gåseurt har syvogtyve tusind? Ved du, at hveden har mere end hundrede tusind gener? Planterne har potentiale til at udvikle sig til os med tiden. Men kan vi blive til dem?”

'Rosarium' falder i tre dele, og i første del flygter bror og søster ud i skoven på flugt fra russiske soldater. Med tiden indgår søster mere og mere i symbiose med skoven og føder et barn, Esther, som er et grønt skovlignende væsen. I anden del åbnes der for romanens og slægtens primære omdrejningspunkt, botanikeren Johanne (før Johannes), som under en videnskabsrejse opdager Esther, som holdes fanget i et kloster af nonner, der lever af lysnæring.

I tredje del er Johanne 100 år og bosat afsides i en skov i USA. Hun blev forælder til tvillingerne Viola og Lilly mange år tidligere, men efterlod dem til en opvækst på et dansk børnehjem for at fortsætte sit videnskabelige arbejde. Søstrene og den enes voksne datter, Marie, ankommer til et forladt hus, og hjemme i Danmark ligger Maries syge datter, Fine, som har de samme skovlignende træk som Esther. Efterhånden som søstrene og Marie gennemgår Johannes hus for spor, går det op for dem, at deres slægt er bygget på løgne.

'Rosarium' handler forsimplet formuleret om overlevelse og menneskets forhold til naturen. Et rosarium er en rosenhave, og en rosenart med  sanselignende anlæg er et gennemgående element i slægtens historie. Roser er smukke, men kan være omgivet af et uigennemtrængeligt krat og nogle arter er invasive. Det er uundgåeligt ikke at blive påvirket af Charlotte Weitzes sanselige sprog og romanens ofte modsætningsfyldte forhold, hvor det rå og brutale går hånd i hånd med det sårbare og skrøbelige. Naturens orden hersker, de svage bukker under, og de stærke vinder.

Hvilken plads har mennesket i naturen og hvordan kan natur og menneske (over)leve i samspil? I den aktuelle globale diskussion om klimaet giver Charlotte Weitze naturen en stemme og os læsere et godt alternativ eller supplement til det faktuelle naturvidenskabelige fokus og stof til eftertanke. Vi har brug for at blive forelsket i naturen på ny.

Charlotte Weitze forvilder sig fermt ind i den spekulative litteratur og mixer genrer som cli-fi (klimalitteratur), grumme eventyr, som vi kender fra Grimms eventyr, folklore, magisk realisme, fantastiske og overnaturlige fortællinger.

Er du til romaner som Sissel Jo-Gazans videnskabskrimi Dinosaurens fjer og Ane Riels eventyrlige Bæst, så er du på rette vej. Der er rigtig mange lag og tematikker gemt i det vildnis af en roman, som 'Rosarium' er, og jeg har ganske givet ikke opfanget dem alle. Samtidig udfordrer romanen det moralske kompas i diskussionen af, hvor langt vi vil gå for at overleve. Det er tankevækkende læsning med mange emner at diskutere og derfor en oplagt roman for læsekredse.

'Rosarium' skal opleves mere end forstås. Lad dig føre med ind i den forheksede og fortryllede skov, hvor eventyret venter.

Skrevet for Litteratursiden af skribent, Line Hoffgaard.