Thomas Korsgaards tre første bøger | Svendborg Bibliotek

Hos Thomas Korsgaard er volden ikke kun fysisk. Den er verbal i form af afstumpede bemærkninger, den er social og forkrøbler karakterernes relationer og den er rumlig i form af koldklamme, nedrivningsparate huse og råkolde vintermorgener i modvind på en ekset cykel eller i grisebilens førerhus uden sikkerhedssele. Og alligevel er der en underliggende tone af - om ikke håb - så menneskelig råstyrke som strømmer igennem, teksterne.

I debutromanen Hvis der skulle komme et menneske forbi er hovedpersonen Tue, en dreng på vej til at blive en ung mand i en familie helt drænet for ressourcer. Ikke bare økonomisk, men også menneskeligt. Huset er fuldt af navnløse hunde, sårende bemærkninger. Mens moderen til de tre børn (Tue er den ældste) langsomt forsvinder ind i sin egen depressive verden af online pengespil reagerer faderen udad og deler øretæver og verbale svinere ud med rund hånd til nærmeste familie. Som læser følger vi Tues bedste bud på at overleve en barndom, der egentlig bare skal overstås. 

I opfølgeren En dag vil vi grine af det har moderen (på Tues foranledning) modtaget en større erstatning for en fejloperation, der har gjort hende ude af stand til at arbejde. Mens Tue starter i gymnasiet og gør alt hvad han kan for at lægge fysisk og kulturel afstand til sit barndomshjem, følger vi, hvordan moderen klatter formuen af på plastikinventar, et kobberbryllup og en affære med en fyr fra chatten. Forstemmende ja, men vidunderligt skrevet. Uden filter og uden flæben, bare råt og med et skarpt blik for de små, men afgørende detaljer,

Det er også forfatterens omsorg for detaljen, der gør Tyverier, Korsgaardss første novellesamling, ualmindeligt læseværdig. Her møder vi en dreng, der har en legekammerat på besøg og konfronteres med sin og forældrenes sociale inkompetence, Vi møder den midaldrende, psykotiske familiefar, der tumler fatalt med egen sygdomserkendelse. Og vi møder en dreng og hans mor, der bygger en hjerteskærende misforståelse op imellem sig. Det hele er eminent godt skrevet på en måde, der skaber nærhed til mennesker og erfaringer, vi ellers helst vil holde afstand til.