Sanatoriet af Anne-Sophie Lunding-Sørensen | Svendborg Bibliotek

Sanatoriet af Anne-Sophie Lunding-Sørensen

Sanatoriet
Foto:Svendborg Bibliotek

En selvmordsepidemi har ramt Sølund Nervesanatorium. Den skal nyansatte psykiater Hannah Neumann sætte en stopper for.


Mange har haft en bedste- eller oldemor, som har været på sanatorium. Denne roman skildrer vilkår, som danske kvinder levede under, når de kom på nervesanatoriet, ofte efter en traumatisk hændelse, som gjorde dem triste eller ligefrem depressive. På Sølund er ansatte såvel som patienter (man fristes til at sige indsatte) styret af patriarkalske og ekstremt undertrykkende normer.

Dette må Hannah sande, da hun i 1928 ankommer til Sølund direkte fra ansættelse hos Sigmund Freud, som i disse år revolutionerer lægevidenskaben med den såkaldte ‘talekur’. Sammen med sygeplejersken Dagmar starter hun et detektivarbejde, der får store konsekvenser for de to kvinder, som undervejs indleder et forhold, der på denne tid både anses for at være perverst og ikke mindst kriminelt.

Er det en selvmordsepidemi, der hærger eller...?

Eva

Anne-Sophie Lunding-Sørensen: Sanatoriet
Fire selvmord har rystet nervesanatoriet, Sølund og de ansætter derfor psykoanalytiker Hannah Neumann for at få styr på kvindeafdelingen. Men Hannah har svært ved at opnå resultater og kort tid efter drukner endnu en kvinde


Af: jbk

Udgivet: Fredag 16. juli 2021 • Opdateret: Tirsdag 24. august 2021