10 år efter tragedien på Utøya | Svendborg Bibliotek

10 år efter tragedien på Utøya

Utøya
Foto:Bogforside Lindhart & Ringhof

D. 22. juli er det 10 år siden Norge blev ramt af terrorangrebet på Utøya og i Oslo. Den ufattelige tragedie er siden blevet bearbejdet af bl.a. litteraturen.


"De gode romaner problematiserer forestillinger om fællesskabet i stedet for at reproducere dem."

Sådan konstaterer litteraturkritiker Klaus Rothstein i artiklen "Vi er ikke stærke sammen" i Wekendavisen 15. 7.2021. I anledning af 10-året for tragedien på Utøya samler han op på den litterære bearbejdning, der er foregået i kunst og litteratur siden 22. juli 2011.

Vi har samlet en liste over skøn- og faglitterære bøger samt en lille håndfuld film, der har den Norske tragedie som afsæt. Se og lån fra listen herunder, og se Carl Javérs stærke Reconsruction Utøya på Filmstriben her

Erik Poppe (f. 1960), Erik Poppe (f. 1960), Martin Otterbeck, Siv Rajendram Eliassen, Anna Bache-Wiig: Utøya 22. juli
Den unge Kaja og hendes søster Emilie er på sommerlejr på øen Utøya. Alt er fredeligt da der pludseligt høres skud. Hvem er det der skyder og hvordan skal Kaja finde sin søster i forvirringen?
Arne Johan Vetlesen: Om ondskab
På baggrund af en række historiske eksempler på grusomheder, bl.a. terroraktionerne den 22. juli 2011 i Oslo og på Utøya, diskuteres drivkraften bag ondskabens ugerninger. Målet med bogen er at gøre os bedre rustet til at forklare og modvirke ondskab
Åsne Seierstad: En af os : en fortælling om Norge, Utøya og Anders Breivik
Af Åsne Seierstad (2014)
Et forsøg på at forstå, hvad der drev Anders Behring Breivik (f. 1979) samt gennem kildemateriale at finde frem til konturerne af et menneske, der stræbte efter at finde sig til rette i samfundets rammer, men endte med brutalt at sprænge dem. Og om to søstre og et drengeslæng der oplevede massakren på Utøya
Erika Fatland: Året uden sommer : fortællinger fra Utøya
Af Erika Fatland (2013)
Beretninger fra ofre og vidner om hændelserne på den norske ø Utøya den 22. juli 2011, da en gruppe unge mennesker blev udsat for en terrorhandling, og om traumet og sorgarbejdet i tiden efter, samt om den type gerningsmænd som efterforskerne kalder "de ensomme ulve"
Aage Storm Borchgrevink: En norsk tragedie : Anders Behring Breivik og vejene til Utøya
Om Anders Behring Breiviks (f. 1979) liv med vægt på forholdet til moderen og opvækstens indvirken på hans holdninger og handlinger. Med beskrivelse af Breiviks lancering af sit manifest og hans færden d. 22. juli 2011
Karl Ove Knausgård: Sjælens Amerika : tekster 1996-2013
Forfatterens essays der spænder fra ensomheden i Francesca Woodmans fotografier, fra billedet af Jesus Kristus i et stykke ristet toastbrød til massakren på Utøya, fra Knut Hamsuns mislykkede mesterværk "Mysterier" til den nåde det kan være at se en død far blive begravet
:



Af: na

Udgivet: Torsdag 22. juli 2021 • Opdateret: Torsdag 22. juli 2021