Glenn Ringtved: Godnat, sagde katten | Svendborg Bibliotek

Glenn Ringtved: Godnat, sagde katten

Godnat sagde katten
Foto:Svendborg Bibliotek

En historie fra det virkelige liv, som mange forældre kan nikkende genkendende til. Jeg klukkede af latter under læsningen, det er en meget morsom historie både for børnene og den voksne læser.


Glenn Ringtved: Godnat, sagde katten

Lucas vil ikke sove, i alt fald ikke i sin egen seng. Nogle gange er han tørstig eller bange for en dromedar under sengen.
Faren har fået den slidsomme opgave at putte Lucas, da moren for let bliver blød om hjertet og lader ham komme ind i dobbeltsengen.
En aften overtaler Lucas far til at lave et rim. Det bliver: ”Godnat, sagde katten – den sku´ sove klokken atten”, faren er meget stolt.
Men Lucas øjner hurtigt chancen til at spinde videre på historien fordi hvorfor skal katten så tidligt i seng? 
Godnathistorien udvikler sig drabeligt og ender med at blive befolket med både tyveknægte og trolde,
så uhyggelig at Lukas endnu en gang ikke tør sove alene.
Enden på det hele bliver en rasende far, som må sove på sofaen endnu en gang og en søn der atter får lov til at sove i dobbeltsengen. 
En historie fra det virkelige liv, som mange forældre kan nikkende genkendende til. Situationen hvor de udspekulerede små kan narre deres forældre til at få deres vilje. 
Jeg klukkede af latter under læsningen, det er en meget morsom historie både for børnene og den voksne læser.  

Anne S.

 



Af: nj

Udgivet: Tirsdag 5. juli 2016 • Opdateret: Tirsdag 5. juli 2016