9. december: Skovnisser | Svendborg Bibliotek

9. december: Skovnisser

Dekorativt billede
Foto:Colourbox

”Hvad laver vi her?” Det er Hubert, der spørger.


De to nisser står i den fredede egeskov, Præstens Skov, i Vester Skerninge. Det havde været en lidt lang tur, men alt gik vel på biblioteket, så de kunne godt tage af sted. Det handlede jo om læring trods alt, havde Hr. Nielsen tænkt.

 

”Du skal møde en anden slags nisse end julenisser.” Svarede Hr. Nielsen.

 

”Kan du huske, at jeg fortalte, at vætterne boede under jorden og gav tilladelse til at bygge huse og sådan?” Spurgte Hr. Nielsen.

 

”Øhm.. Jah. Det kan jeg!” svarede Hubert.

 

”Vi nisser levede af skovens ressourcer, så da man begyndte at fælde dem, måtte vi ty til andre muligheder, for at kunne overleve. Så flyttede vi ind på gårdene og sådan, men nogle steder hvor skovene ikke blev fældet, som her, kunne nisserne blive boende under jorden.” Fortalte Hr. Nielsen.

 

Og der var den! Nissehulen lignede til forveksling en rævehule. De gik ind og i jordhulen fandt de Skovnissen Stub. Stub var meget gammel, havde tøj på der så meget anerledes ud, end det Hubert og Hr. Nielsen gik i. Det var filtet og af forskellig slags pels, og så var huen violet. Hubert fik et chok, da han så, at skovnissen kun havde otte fingre og otte tæer – og i øvrigt meget store, slidte tænder. Hubert tog mod til sig og spurgte: ”Er du en julenisse?”

 

Stub kiggede på ham, men svarede ikke. Hr. Nielsen fortalte så, at Stub ikke forstod Huberts sprog, da det jo var lært af menneskene. ”Stub forstår kun det gamle nissesprog.” Sagde Hr. Nielsen.

”Jeg forstår.” Sagde Hubert.

 

Inden længe var de to nisser på vej tilbage til det rare, varme bibliotek.  

 

Litteratur:



Af: jbk

Udgivet: Søndag 9. december 2018 • Opdateret: Søndag 9. december 2018