3. december: En ny dag
Da Hr. Nielsen åbnede øjnene, var han lettet. Det måtte have været en drøm, tænkte han.
En kommunal nisse, var flyttet ind i hans hjem, og det var det mest skrækkelige mareridt. Nissen havde udfyldt tjeklister, flyttet rundt på hans mange bøger, og da han var færdig, havde han endda tilsluttet et apparat, der spillede så højt musik, at alt rystede. Det var ganske enkelt forfærdeligt!
Tankestrømmen blev afbrudt af et højt skrald. Det var ikke et mareridt! Han var virkelig flyttet ind, og nu havde han ødelagt halvdelen af Hr. Nielsens bedste tekopper. Hr. Nielsen var meget vred.
”Ja, det må du virkelig undskylde!” Sagde Hubert til Hr. Nielsen. ”Måske kan kommunen erstatte det. Der må findes en blanket et sted.” Fortsatte han. Hr. Nielsen sukkede fuld af afmagt.
”Hvorfor har du ikke noget julepynt, Hr. Nielsen?” Spurgte Hubert efter lidt tid, mens han guffede nogle pebernødder.
”Fordi jeg ikke er en julenisse.” Svarede Hr. Nielsen muggent.
”Ha ha ha.” Hubert grinede højt, klappede i hænderne og stampede i gulvet af grin. Krummer stod ud af munden på ham, indtil han fik udbrudt: ”Alle nisser er da julenisser!”
”Kommunale og især unge nisser er så intetvidende, og du er begge dele.” Sagde Hr. Nielsen bistert, vred over at blive latterliggjort af en som Hubert.
Og den dag besluttede Hr. Nielsen, at han ville gribe enhver chance for at lære Hubert om de rigtige nissers historie og deres traditioner.
Udgivet: Mandag 3. december 2018 • Opdateret: Mandag 3. december 2018