11. december: Om nissehuerne | Svendborg Bibliotek

Hubert kom jævnligt med lidt te – og han var endda nede i automaten og hente en kop kakao til ham selv og Hr. Nielsen, som de nu nød.

”Hvorfor havde skovnissen Stub en violet hue på, da vi mødte ham i forgårs?” Spurgte Hubert.

”Det er et meget gammelt kulturtræk og havde engang meget stor rituel betydning.” Svarede Hr. Nielsen, og var begejstret for Huberts stigende interesse for nissernes historie. ”Vores røde hue bæres af voksne, kønsmodne nisser, der endnu ikke har fundet en partner, mens en grøn hue er for nissebørn og den violette for voksne, gifte nisser.” Fortalte Hr. Nielsen.

”Jeg troede bare, at huerne var røde, fordi det var en julefarve!” Sagde Hubert, mens han fniste. ”Hvorfor bruger man ikke farverne mere?” Spurgte Hubert så.

”Det ved jeg faktisk ikke.” Svarede Hr. Nielsen.

”Men hvorfor har du så ikke en nissekone, Hr. Nielsen? Man må jo gerne bo to i dit nissehjem.” Hubert spurgte med et glimt i øjet. Det irriterede Hr. Nielsen.

”Jeg havde en nissekone, men hun flyttede til et stort gods, hvor hun hjælper til.” Sagde Hr. Nielsen lidt modvilligt, for det skulle Hubert altså ikke blande sig i.

”Skal du ikke også ned og holde øje med indflytningen af Borgerservice?” Spurgte Hr. Nielsen for at få Hubert kostet ud, så han kunne få lidt fred. Og det fik han så.  

Litteratur:

• Jan Gruwier Larsen ”Nissens Naturhistorie” (2004)
• Helle Ravn: ”Langelands Museums Julebog – Jul i det sydfynske øhav – før og nu” (2004)