Bæredygtighed
I 2022 blev Svendborg Bibliotek som et af de første 10 danske biblioteker certificeret verdensmålsbibliotek.
Af NA
Certificeringsprogrammet er udviklet af Danmarks Biblioteksforening og Chora 2030 i samarbejde med 20 pilotbiblioteker, hvoraf de 10 første blev certificeret i foråret 2022. Udviklingsprojektet er støttet af Tryg Fonden.
Certificeringen er en anerkendelse af, at biblioteket har taget verdensmålene til sig på alle niveauer, både organisatorisk og formidlingsmæssigt. Samtidig er programmet en hjælp til bibliotekerne til at skabe struktur i arbejdet og udvikle bibliotekets nye rolle som et mødested for borgere, der i fællesskab ønsker at bidrage til en bedre verden.
For Svendborg Bibliotek indebærer certificeringen en række dogmer i forhold til ressourceforbrug og medarbejdertrivsel, samt at verdensmålene tænkes ind i alle led af vores formidling og samarbejde med borgerne.