Bliv frivillig sprogtræner
Behovet for at lære dansk er stort, og der er brug for dig!
Som frivillig sprogtræner er du med til at styrke de sproglige og faglige kompetencer hos voksne med en anden sproglig baggrund og på den måde hjælpe dem ind i det danske samfund.
Det drejer sig om at hjælpe med lektier eller samtale på dansk og vi forventer, at du er åben, tålmodig og kan lide at lære fra dig.
Vi tager udgangspunkt i dine ønsker og kompetencer, når vi matcher dig med en bruger. Herefter mødes I en gang om ugen ca. 2 timer i 6 uger.
Vi klæder dig på til opgaven med en introduktion til materialer og metoder og du bliver en del af et team af engagerede, frivillige sprogtrænere.
Er du interesseret i arbejdet som frivillig sprogtræner, så kontakt:
Maja Lisa Abildtrup på maja.lisa.abildtrup@svendborg.dk