Lytteklub: Greenwich Village II
- Tid
- 19:30 - 21:00
- Pris
-
Tilmelding er nødvendig.: Gratis
- Sted
-
Spillestedet Harders
Møllergade 36,
5700 Svendborg
Bibliotek
Svendborg BibliotekI samarbejde med
Spillestedet HardersI forårets lytteklub om dette overflødighedshorn af et emne, blev vi slet ikke færdige, og derfor tager vi endnu en tur til Greenwich Village.
Vi når også et par afstikkere til Danmark og andre steder hvor folkemusikken efterfølgende oplevede en opblomstring. Selvom man ikke var med til første lytteklub om Greenwich scenen, kan man sagtens hoppe med på rejsen herfra.
Greenwich Village var i 1960’erne et epicenter for folkemusik og samlingssted for kunstnere, som Bob Dylan, Joni Mitchell og Simon and Garfunkel. Vi lytter til musikken og hører om historierne, også de mindre kendte.
Elsker du også at dele musikoplevelser med andre og høre om historierne bag musikken? Så kom med til en aften hvor musikbibliotekaren vender plader og musikhistorier på dit lokale spillested. Inden for forskellige musikalske temaer spiller- og taler vi om musik, inspireret af de koncerter, der aktuelt spiller på Harders.
Du er også velkommen til at dele og fortælle om dine musikoplevelser indenfor dagens tema. Duk bare op med dine yndlingsplader og fortæl hvad de betyder for dig.
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.