Benjamin Koppel vinder De Gyldne Laurbær
Benjamin Koppel er blevet tildelt De Gyldne Laurbær, som er de danske boghandleres pris, for romanen Sommerfuglens stemme.
De Gyldne Laurbær er en af de fineste litterære priser, og det er ingen overraskelse, at den i år går til Benjamin Koppel.
»Han har skrevet en fremragende roman med udgangspunkt i sin egen familiehistorie. Den har virkelig fået fat i et bredt publikum«, siger Lone Haagerup, formand for Boghandlerforeningen og boghandler i Nibe.
»Romanen rækker både tilbage i tiden og fortæller om Anden Verdenskrigs udryddelseslejre og taler ind i vores tid med en hovedperson, der kæmper for at sætte børn i verden, og hvordan det kan være en stor udfordring for éns egen eksistens og parforhold«.
Benjamin Koppel vil senere på året blive hædret til en prisfest.