Verdensmålscertificering af Svendborg Bibliotek
Vi er i blandt 20 danske biblioteker, som deltager i projektet om at blive verdensmålscertificeret som pilotbiblioteker. Læs om Svendborg Biblioteks arbejde her.
Svendborg Bibliotek er et ud af tyve biblioteker der frem til sommeren 2023 arbejder på at blive verdensmålscertificeret.
Verdensmålscertificeringen er en fælles ramme for arbejdet med verdensmålene, og har til formål at skabe lokale initiativer, der kan fremme bæredygtighed.
Bibliotekerne skal også selv blive mere bæredygtige ved at udvikle nye initiativer i eget hus. Pilot-biblioteker skal være medskaber af en certificeringsmodel, som alle andre biblioteker i landet kan benytte til arbejdet med verdensmål og bæredygtighed.
Hvorfor er Svendborg bibliotek med i projektet
Fordi vi alle har et fælles ansvar for, at bidrage til en bæredygtig omstilling.
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Diana Bøgelund Rosholt, ansvarlig for Bæredygtighedsarbejdet på Svendborg Bibliotek på e-mail: diana.bogelund.rosholt@svendborg.dk