Foto:Sammen om Verdensmål

Sammen om Verdensmål

Med et folkebibliotek i hver kommune har vi mange gode mødesteder, der kan danne ramme for at vi i fællesskab bidrager til FN ´s verdensmål. Og Svendborg bibliotek vil gerne være med til at facilitere, at folk mødes, sætter initiativer i værk og oplever, at de kan bidrage og gøre en forskel.

Det hele behøver ikke foregå på biblioteket, men vi starter med at mødes her for at se, hvad det kan udvikle sig til. Verdensmålene opfordrer os til at samarbejde på tværs af nationer, men også lokalt med foreninger, klubber, frivilligcentre, virksomheder og institutioner. Derfor handler SAMMEN OM VERDENSMÅL om at styrke og udvikle lokale fællesskaber med de mange verdensmål for øje. Da der allerede er flere gode tiltag, som inddrager børn og unge, håber vi at møde en masse seniorer med mod på at deltage i fællesskaber, der gør en forskel.

 

Vær med

Drømmer du om at bidrage til biodiversiteten og få mere liv i haven? Reparerer du dit eget og andres ødelagte tøj frem for at fodre det til skraldespanden? Eller giver du det altid lige et forsøg med skruetrækkeren, før du kasserer elektronikken? Så er du ikke den eneste, og der er helt sikkert andre, som kan blive inspireret af det, du gør. Uanset hvad du interesserer dig for og gør, er vi interesserede i at se dig, når vi starter nye aktiviteter op på dit lokale bibliotek.

Læs mere her

 

Biblioteker

25 folkebiblioteker står i spidsen for den allerførste indsats med at skabe lokale fællesskaber og verdensmålsaktiviteter for borgere, der er fyldt 60 år. Det drejer sig om biblioteker i Aabenraa, Ballerup, Esbjerg, Fredensborg, Gladsaxe, Guldborgsund, Hedensted, Herlev, Hillerød, Horsens, Ikast-Brande, Ishøj, Middelfart, Næstved, Roskilde, Rudersdal, Skanderborg, Solrød, Stevns, Svendborg, Tønder, Tårnby, Viborg, Ålborg, Århus Kommune.

Læs om projektet her

 

Kontakt os hvis du er blevet nysgerrig eller vil deltage

Jeanette Vaarum Andersen
Tlf.: 6223 5038
Mail: jeanette.vaarum.andersen@svendborg.dk

Jeanet Søgaard Jensen
Tlf.: 6223 5026
Mail: jeanet.soegaard.jensen@svendborg.dk



Af: jva

Udgivet: Fredag 15. juli 2022 • Opdateret: Fredag 15. juli 2022