The Rolling Stones i seks årtier | Svendborg Bibliotek

Rolling Stones
Foto:https://da.wikipedia.org/wiki/The_Rolling_Stones#/media/Fil:Rolling_Stones_1965.jpg

Torsdag, marts 16, 2023 - 19:00 til 21:30

Svendborg Bibliotek

Voksne

50 kr.

The Rolling Stones i seks årtier

Tag med musikjournalisterne Erik Jensen og Mikkel Falk Møller på musikalsk tidsrejse med verdens største, ældste og måske sidste ægte rockband.


I 2023 er det 60 år siden at The Rolling Stones udgav deres debut-single og siden blev til The Greatest Rock'n Roll band in the World.

En titel som bandet beviste at de i den grad stadig kunne leve op til på den storroste 60-års stadionturne i Europa i 2022.

Hør bl.a. historien om at opfinde prototypen på et rockband.

Hvad sangene og teksterne egentlig handler om. Om dekadencen og myten om sex, drugs & rock n roll. Om Mick og Keiths turbulente forhold. Om uendelige turnéer, skandaler, skænderier, rekord-koncerter og milliarder på bankbogen. Og om at holde sig på toppen af poppen i nu 60 år og stadig spille stadion koncerter, når man nærmer sig de 80, mens dødsfald og alvorlige helbredsproblemer sætter ind.

Undervejs kommer de to foredragsholdere også ind på deres personlige forhold til Stones, om det at møde og interviewe medlemmerne af bandet flere gange og så debaterer de om rocken for alvor både blev født og dør med The Rolling Stones?

Om foredragsholderne: 

Erik Jensen er forfatter, tidligere musikredaktør og er nu korrespondent for international kultur hos dagbladet Politiken. Han har interviewet alle Stones medlemmerne flere gange og set dem live et utal af gange siden 1982.

Mikkel Falk Møller er forfatter, musikjournalist og radiovært hos bl.a. DR og Radio 4. Han er en af landets største Rolling Stones kendere og har set bandet live 18 gange - og en enkelt gang mødt hele Stones.

Billetter á 50 kr. for voksne/unge under 25 år 25 kr.



Af: hd

Udgivet: Onsdag 23. november 2022 • Opdateret: Mandag 20. februar 2023