Svendborg Bibliotek bidrager til ny bog om Karin Michaëlis | Svendborg Bibliotek

Svendborg Bibliotek bidrager til ny bog om Karin Michaëlis

Jagten på det gode menneske
Foto:Politikens Forlag

Bogen Jagten på det gode menneske om Karin Michaëlis udkommer på Politikens Forlag d. 6. marts.


JAGTEN PÅ DET GODE MENNESKE
Om Karin Michaëlis

Den prisbelønnede dramatiker Julie Maj Jakobsen har skrevet teaterstykket Jagten på det gode menneske om den danske forfatter, aktivist og verdensdame Karin Michaëlis. Stykket blev uropført på BaggårdTeatret i Svendborg i februar 2020, og kan i denne bog læses i sin helhed sammen med Katinka Bjerregaards sange til forestillingen og syv essays om Karin Michaëlis’ liv og betydning før og nu.

Karin Michaëlis blev født i Randers i 1872 og tog som ung til København med et stærkt ønske om at blive pianist. Hendes bøger blev udgivet i mere end 20 lande, og hun var verdensberømt som forfatter og en efterspurgt foredragsholder i Europa, indtil hendes bøger blev forbudt i Tyskland i 1939. Karin Michaëlis deltog aktivt i hjælpearbejde under både Første og Anden Verdenskrig, dels i Østrig og dels på Thurø nær Svendborg, hvor hun husede en lang række flygtninge fra det nazistiske Tyskland og bl.a. gav husly til den tyske dramatiker Bertolt Brecht. Hendes hjælpearbejde og rolle som samfundsdebattør gjorde hende selv til politisk flygtning i USA i 1939-1946.

KOM TIL BOGRECEPTION PÅ SVENDBORG BIBLIOTEK MANDAG D. 16. MARTS KL. 15.30 - 16.30

----------------------------------------------------------------

Med udgivelsen ønsker BaggårdTeatret i samarbejde med Svendborg Bibliotek, at styrke læsningen af ny dansk dramatik som litteratur og samtidig udbrede kendskabet til en stor dansk forfatter, der mere eller mindre er gået i glemmebogen. Vi kaster med udgivelsen lys på et alsidigt, eksperimenterende og morsomt forfatterskab, der har rod i det sydfynske.

Karin Michaëlis fylder godt i magasinet under Svendborg Bibliotek, ligesom hun i sin samtid fyldte både i lokalmiljøet og i det litterære landskab – især uden for landets grænser. Karin Michaëlis havde noget på hjerte i forhold til verden, og hvordan vi indretter den, om båndene mellem mennesker og dansen mellem kønnene. Og hun skrev om det hele på en måde, der taler til os den dag i dag. Bogen rummer litteratur i mange farver: dramatik, essays og sangtekster. Det er vores håb, at bogen vil inspirere litteraturformidlere landet over til at lade Karin Michaëlis og hendes forfatterskab fylde, og at hun fortsat vil åbne nye rum hos både læsende og skrivende.

 

BOGENS BIDRAGSYDERE

Julie Maj Jakobsen – årets dramatiker 2018.

Katinka Bjerregaard – sanger og sangskriver.

Amalie Langballe – forfatter, vinder af BogForums Debutantpris 2019.

Angela Huemer – tysk litteraturhistoriker.

Anna Wegner – litteraturforsker, ph.d. om Karin Michaëlis.

Beverley Driver Eddy – amerikansk professor i tysk og forfatter til biografi om Karin Michaëlis.

Bo Tao Michaëlis – kulturjournalist ved Politiken.

Jannie Schjødt Kold – journalist.

Sine Bang Nielsen – kunstner og forfatter til en bog om Karin Michaëlis asyl til flygtninge.

 

Omfang:       208 sider

Udgivelse:     6. marts 2020
Vejl. pris:      250 kr.

Bogen kan bl.a. købes på Svendborg Bibliotek bestil her

 

Læs bøger af Karin Michaëlis her:

Karin Michaëlis: Krigens ofre (Ved Rosdahl, Klitgaard Povlsen)
Serie: 
Stemningsmættede reportager fra 1. verdenskrig. Et indblik i flygtningelejre, fangelejre og våbenfabrikker
Karin Michaëlis: Vidunderlige verden : erindringer. Bind 1
Karin Michaëlis' (1872-1950) erindringer fortæller om barndommen i Randers, om ægteskabet med Sophus Michaëlis, der samtidig bliver en åbning ind i den litterære verden, om de kulturelle rejser med ægtemanden og vejen til forfatterskabet, hvor hun efterhånden finder sin egen stil
Erindringer fra den danske forfatters begivenhedsrige liv, med beskrivelser af ungdommen i København, ægteskabet med Sophus Michaëlis og hendes senere hjem i Wien
Karin Michaëlis: Vidunderlige verden : erindringer. Bind 3
Karin Michaëlis' (1872-1950) erindringer fortæller om barndommen i Randers, om ægteskabet med Sophus Michaëlis, der samtidig bliver en åbning ind i den litterære verden, om de kulturelle rejser med ægtemanden og vejen til forfatterskabet, hvor hun efterhånden finder sin egen stil


Af: na

Udgivet: Tirsdag 18. februar 2020 • Opdateret: Fredag 28. februar 2020